Nyheter från projektet Februari 2017
Nu är vi halvvägs/midtvejs!

Nu i månadsskiftet februari-mars har vi nått halvvägs/midtvejs i projektet! Tiden har gått otroligt fort, samtidigt som väldigt mycket har skett under de 18 månader som projektet kört så här långt. Det stora engagemang som fanns i alla delprojekten vid projektstarten har fortsatt under hela resans gång, något som vi i projektledningen är mycket glada för.
 
Det är dags att påbörja avrapporteringen för den tredje 6-månadersperioden, och vårt Evalueringsteam Ramböll kommer att göra en halvtidsevaluering. I början av mars görs intervjuer med ett antal nyckelpersoner i projektet, och därefter diskuteras viktiga infallsvinklar i en workshop inför rapportsammanställningen. Vi ser fram mot en givande process, värdefulla slutsatser och konkreta råd för det fortsatta projektarbetet.
 
Dialog med ”världen utanför projektet” har förts på olika plan. På koordineringsgruppens möte den 1 februari hade vi en givande diskussion med projekten Baltic TRAM och BrightnESS om tätare samarbete. Den 13 mars har MAX4ESSFUN en workshop om hur industrin kan använda ESS och MAX IV. Och den 20 april har vi ett Strategiskt Forum om samarbetet med DESY och Hamburg.
 
Hjulen snurrar för fullt i alla delprojekt, och vi ser fram mot den andra halvan av projekttiden, med ett fortsatt intensivt och kreativt samarbete.
 
Bästa hälsningar från oss i projektledningen
/Eskil, Jakob, Kristina och Johanne

Ny benchmark-analys för Öresundsregionen

Internationell attraktionskraft har tagit fram en benchmark-analys för Öresundsregionen, vad gäller dess attraktionskraft för utländska direktinvesteringar (fDi). I analysen jämförs regionen med Aargau i Schweiz, Thames Valley i Storbritannien samt Rhône-Alpes i Frankrike.

- Att jämföra andra regioner med vår region har vissa utmaningar eftersom vår region omfattar två olika länder, säger Christine Mellborg, projektledare för Internationell attraktionskraft.

Analysen jämför de utvalda regionerna efter en kvalitetsmodell (företagsklimat, industrikluster, infrastruktur och tillgänglighet, arbetskraftsförsörjning samt livsmiljö) och en kostnadsmodell (arbetskrafts- och fastighetskostnader). Dessutom analyserar rapporten Öresundsregionens främsta styrkor i sammanhanget: life science, ICT-sektorn, livsmedel/fødevarer och förpackning samt cleantech.

- Rapporten visar vilka våra främsta styrkeområden är, liksom våra främsta styrkeområden, säger Christine Mellborg. Vi kommer senare formulera värdepropåer med fokuserade budskap för att marknadsföra regionen som ett centrum för materialforskning och life sciences.


Analysen kan laddas ner från hemsidan

Gränshinders slutrapport på danska, fördjupningsdokument på hemsidan

Nu finns Gränshinders slutrapport även i en dansk version att ladda ner på hemsidan. I samband med detta har Gränshinder också publicerat ett antal fördjupningsdokument om att arbeta i Sverige och Danmark med olika arbetsgivare och problem i svensk skattelagstiftning i relation till ESS och MAX IV.

Alla rapporter från Gränshinder
Hur kan industrin använda ESS och MAX VI?

Den 13 mars håller delprojektet MAX4ESSFUN en intressant workshop i Lund om hur företag/industrin kan dra nytta av ESS och MAX IV. Ämnet är intressant för många parter inom hela vårt projekt, och alla intresserade är välkomna att deltaga på detta kostnadsfria arrangemang.

Mer information och registrering

Mars 2017
13

REGISTRERING
Månedens partner: Københavns Universitet
Københavns Universitet (KU) er månedens partner i februar. Vi har talt med professor Sine Larsen og delprojektleder Ellen Juel Nielsen, der leder delprojektet MAX4ESSFUN, hvor i alt 8 universiteter og ESS og MAX IV indgår.
 
MAX4ESSFUN har som målsætning at øge andelen af unge forskere, der kan udføre eksperimenter på ESS og MAX IV. Ambitionen er, at 176 eksperiment projekter på hver 6 måneder skal gennemføres for at styrke anvenderkompetencerne hos PhD- og Postdocstuderende.
 
På Københavns Universitet arbejder Ellen som delprojektleder på fuld tid for at organisere det store og ambitiøse MAX4ESSFUN. På KU findes også Jeppe Knudsen Baden, der har ansvaret for databaser og kommunikation og som øverste ansvarlig er Sine Larsen.

På Københavns Universitet har man allerede arbejdet i noget tid, inden projektet gik i gang med at udbrede kendskabet til faciliteterne via det tværfakultære projekt CoNext, som Sine Larsen tog initiativ til. Derfor var vejen banet for, at KU gik ind i Interregprojektet, der viderefører mange af de initiativer universitetet allerede var i fuld gang med i forhold til at give forskere erfaring med at bruge faciliteterne.
 
Eksperimenter og sommerskoler
Ellen fortæller, at de ud over at være overordnede koordinatorer, også er aktive deltagere i eksperimenterne.
”KU har i øjeblikket 12 eksperimentprojekter som er i gang – projekterne er spredt ud på 5 forskellige institutter og repræsenterer en mangfoldighed af problemstillinger. Vi arbejder på at få udbredt muligheden for at søge projekter til relevante institutter på KU blandt andet via e-mails og med hjælp fra Fundraisingkontoret på fakultetet. Og så arbejder vi også instensivt med at planlægge vores sommerskole til sommer om Nanoscience, der finder sted i juni måned”.
 
Nye databaser - mere interregionalt netværk på vej
Ud over projekterne arbejder Jeppe intensivt på en database over forskere i hele delprojektets netværk. Databasen kommer til at gøre det nemmere at søge partnere til projekterne og hurtigt få overblik over de kompetencer, der er i netværket. En database over kurser på partneruniversiteterne inden for synkrotronstråling og neutroner er også på vej, så der er fuld aktivitet i projektet.
 
”Mit eget arbejde består i høj grad af at tale med vores partnere og sikre en smidig administration af projekterne. Der er mange spørgsmål til forløbet af 6-måneders projekterne, og det er vigtigt, at partnerne får klare svar på deres spørgsmål, og at vi finder smidige løsninger på de dilemmaer, de står med” fortæller Ellen og fortsætter ”projektet har givet mig en stor viden om de to anlæg, som jeg ikke havde før, og jeg synes, det er uhyre spændende at få kendskab til hele processen omkring opbygningen af MAX IV og ESS.”
 
Sine Larsen supplerer, ”på universitetet generelt er vi meget glade for at få udvidet det faglige netværk til de svenske og det norske partneruniversiteter og glæder os over, at databaserne i fremtiden kan virke som redskaber til at øge kendskabet til netværket og den mangfoldighed af forskningsområder, der arbejder med synkrotronstråler og neutroner.”
 
Stor interesse og engagement
Når talen falder på, hvad der har overrasket positivt, er Ellen og Sine ikke i tvivl. ”Det store engagement og den store interesse, der er i projektet er imponerende. Vi har styrekommitemøder, hvor medlemmerne møder op og har været meget engagerede i hele processen med at implementere projektet og sørge for, at projekterne er funderet på et højt videnskabeligt niveau. Vi har også holdt et kick-off møde og et årsmøde med en overvældende tilslutning. Over 100 personer deltog i møderne, og der var en levende diskussion især ved postersessionerne.”
 
Aktualitet
Det har også vist sig, at projektet er uhyre aktuelt og i samklang med de initiativer, der foregår på politisk hold. ”Det gælder f.eks. Strategien for den danske ESS-indsats, hvor en del af de initiativer, der er beskrevet i strategien allerede er iværksat i projektet, for eksempel vores databaser over forskere og over kurser, der kan give overblik over kompetencerne i netværket og overblik over muligheden for at uddanne sig inden for feltet. Så det er sjovt også at bidrage på den måde.” Fortæller Sine.
 
De værdifulde netværk på tværs af grænserne mellem Danmark, Sverige og Norge vil i fremtiden danne et solidt fundament for indgåelsen af nye samarbejdsprojekter, mener Sine og Ellen. Samtidig er kompetencerne i netværket blevet øget ved at unge forskere og nye forskningsområder har fået adgang til at lære de teknikker, som bruges, når man udfører eksperimenter på faciliteterne. Grundlaget for at mange unge forskere i fremtiden bruger ESS og MAX IV til at finde nye spændende løsninger på verdens udfordringer er lagt, og det er KU stolte af at være med til.


Københavns Universitet
Young scientists: Interview with Yana Znamenskaya

Experiment with focus on mucin

In 2009 Yana Znamenskaya Falk moved to Sweden for a PhD study at Malmö University. In her PhD Yana chose to focus on the effect of hydration on the structural, thermodynamic and rheological properties of biopolymer mucin, which is a main component of mucus. Mucus is a slippery secretion produced by, and covering, mucous membranes. Yana is currently working at Biofilms, Research Center for Biointerfaces, at Malmö University where she has continued her research study on mucin. In 2016 Yana participated in an experiment project within MAX4ESSFUN.
 
Yana explains that mucus consists primarily of water (95%), the glycoprotein mucin and other components and it can be found in all internal tracts of the body, f. ex. the mouth, nose, throat, sinuses, stomach and lungs. One of the essential functions of the mucous gel is protection of tissues against dehydration (drying). In order to fulfil this function, the mucous gel should be strongly hydrated, i.e. it should contain a large amount of water.
 
- In my PhD it was very interesting to investigate properties of native tissues, especially how the highly hydrated layer covering the mucosal surfaces of our body might be affected by changes at ambient condition. Understanding this can be relevant for areas like biomaterial coatings and drug delivery.
 
Fruitful collaboration between Malmö and Aarhus University
 
One of the tasks of Yana´s research study has been to investigate how much water mucin could contain at different humidity levels, and what the effect is on mucin properties when humidity level is changed. For example, to get information about dependence of mucin phase behaviour from water content in the system, i.e. at which humidity levels a transition from glassy to elastic state occurs. In particular, dehydration changes the protective properties of the mucous gel and may become a pathogenic factor in many diseases such as cystic fibrosis, asthma, and gastric carcinoma. In order to avoid this, a further understanding of the mucin properties in mucous gel is required. Pig gastric mucin, which is very similar to human tissues, has been used for the samples. Another task has been to study how the structural properties of mucin are affected by hydration.
 
- In our Interreg project we did not apply for any experiments, as we had many X-ray data on mucin system, collected in Max lab, and it was important to evaluate them and to model the system. Mucin is a complex molecule, and its structure is yet to be defined. Therefore, we would like to know what type of structure pig gastric mucin has.
 
According to Yana the Interreg project has been very important to get forward in understanding how the mucin system works.
 
- Thankfully, to the Interreg project, I got the opportunity to not only meet but also collaborate with one of the world famous and brilliant scientist – Professor Jan Skov Pedersen, who can model any system. I also had the opportunity to travel to Aarhus University, to see their laboratory, experimental instruments and got to know Professor Pedersen´s group. I met a new contact there for powder diffraction experiments, which also can be useful in the future.
 
Future possibilities
 
In her research Yana is ready to use X-rays and applying for beam time at MAX IV would be a great step forward. Yana finishes her postdoc in April 2017, and what happens next depends on future funding. 
- I definitely think MAX IV and ESS will be important and useful facilities that will attract many brilliant scientists. If I stay in academia, there is no doubt that I will apply for a beam time there to investigate my samples.
 
Another future alternative could be to work within industry. Yana has already been in contact with pharmaceutical companies in Germany during her research.
 
- I think I would like to work in industry after my postdoc to be able to compare academic and industrial environments. I prefer to stay in Scandinavia, but you never know.
 
Text and interview: Kristina Sandberg Hrbinic


Yana Znamenskaya Falk has an engineer's degree from Kazan State Technology University in Russia. In 2013, Yana started her postdoc in Lund at the Physical Chemistry department. Right now she's working as a research scientist at Biofilms – Research Center for Biointerfaces at Malmö University.
Short facts:

Young researcher: Yana Znamenskaya Falk
Experiment: Structure of pig gastric mucin at wide range of water contents and temperature
Experiment period: 2016-07-01 – 2016-12-31
Supervisor: Vitaly Kocherbitov, Malmö University
Co-supervisor: Jan Skov Pedersen, Aarhus University